Sådan skriver du en god pressemeddelelse

Skrevet af: WeLink | Markedsføring
14.03.2017

Lad mig lige starte med at slå fast. Jeg har selv egenhændig erfaring med at modtage et hav af pressemeddelelser på en redaktion. Jeg har også erfaring med at få et par håndfulde udgivet, hvor jeg har en hitrate på 100%. På TV2 ØSTJYLLAND, hvor jeg tidligere var ansat, fik vi dagligt en masse henvendelser og pressemeddelelse. Nogle mere færdigkogte end andre. Der var nogle af dem, der blev filtreret væk baseret på den første linje eller to. Se, når du henvender dig til pressen, skal du aldrig skrive, at du gerne vil have noget opmærksomhed omkring en event, din virksomhed eller lignende. Pressen er ikke en reklamesøjle. Du skal have en god historie at byde på, som har relevans for en bredere målgruppe. Den går måske, hvis du har et godt netværk i pressen, hvilket i øvrigt er noget af det vigtigste for at få din historie med på redaktionsmødet. Det kommer jeg ind på lidt senere. Men ellers skal du have noget virkelig spændende og interessant at fortælle, som andre også synes er interessant. Lad os se lidt på, hvordan du kommer i mål med at skrive en god pressemeddelelse.

Hvad har du på hjerte?

Først og fremmest handler den gode pressemeddelelse om det gode og relevante indhold. Sker der noget spændende i din virksomhed, som er vigtigt for andre at vide? Har du stablet et event på benene, hvor statsministeren kommer? Forarger det? Er det et vanvittigt regnskabsresultat? Har du fået eneret til at sælge noget banebrydende og innovativt? Det skal ikke partout være noget helt ekstremt for at komme i pressen, men du skal blot huske på, at det skal være interessant for andre end dig og din virksomhed. I journalistikkens verden arbejder man ud fra fem nyhedskriterier, som er mere eller mindre retvisende for, om en given historie er god.

  • Aktualitet
  • Væsentlighed
  • Konflikt
  • Identifikation
  • Sensation

Sidstnævnte ses i højere grad nu, hvor diverse medier forsøger sig med clickbait og cliffhangers, der skal få dig til at klikke på deres historie. For at give dig vind i sejlene handler det i højere grad om den vind, du kan få i sejlene, når folk deler dit indhold på fx sociale medier. Derfor skal det være kvalitets-content, som engagerer dine læsere.

Et godt eksempel på, hvordan selv mindre virksomheder kan nå pressen, kan jeg her nævne en pressemeddelelse, jeg lavede for nyligt for TEXTA ApS. En ung virksomhed, som på under ét år har lavet en millionomsætning, ansat 15 tekstforfattere og netop flyttet ind i 250 kvm store lokaler i det centrale Aarhus. Der er fakta, tal, beskæftigelse og masser af aktualitet og sensation. Det er det rene guf. Læs den her.

Hvem skriver du til?

Når du har vurderet, at din historie er relevant og lever op til nyhedskriterierne, skal du finde ud af, hvem din målgruppe er samt hvilke medier, du kan benytte dig af for at nå disse. Typisk vil det give mening at udarbejde flere versioner af din pressemeddelelse, da der kan være stor forskel på, hvem du henvender dig til. Ønsker du at nå de store aviser og dagblade, skal din historie vinkles således, at det giver værdi for det pågældende medie. Mal et større billede og appellér til den bredere befolknings interesse. Lad os tage et eksempel på, hvorledes du kan gribe det an, når du skriver til landsdækkende og lokale medier.

Vi tager udgangspunkt i den pressemeddelelse, jeg linkede til før om de tre unge iværksættere, der har store vækstplaner og gerne vil være Danmarks største tekstbureau. Her har vi en historie, som indikerer, at der her er en fremadstormende virksomhed, som har interesse i at indtage hele Danmark. Der skal her perspektiveres til det ganske land frem for lokalt. Vil du i Århus Stiftstidende, som var mit mål med den pågældende historie, skal du slå på det lokale. Præcis, som jeg gør i indledningen ved at skrive, at de har indtaget Aarhus og netop har fundet et domicil i netop Aarhus. Det er egentlig såre simpelt. Skriv personligt til din modtager. Vil du i lokalsprøjten, så giv din historie en lokal vinkel. Laver du blot én pressemeddelelse, lugter det langt væk af spredehagl, og du ender med at ramme absolut ingen. Tænk altid på dine modtagere, når du skriver. Det er jo dem, der skal læse det.

Hav et klart budskab

Sørg for, at du har et klart og rent budskab, som kan formuleres med ganske få ord. Nedfæld stikord omkring dit budskab, og begynd lige så stille at bygge på. Vær fokuseret og hold øjnene på bolden. Har du for mange budskaber og historier, du vil fortælle i én og samme pressemeddelelse, ender det med, at den ikke når en eneste side i pressen. Start med det vigtigste først. Begynd med det, der forarger. Det, der er en sensation. Alt det vigtige skal stå først. Det er det, man kalder brødteksten. Det er nemlig den første bid tekst, der giver et kort resumé af teksten, som sætteren i gamle hurtigt kunne sætte og dermed tjene penge til det daglige brød. I princippet skal man kunne fjerne resten af teksten, hvorefter historien stadig giver mening.

Gør det appetitlig og let at læse

Det er ikke alle, der læser hele artikler. Nogle skimmer blot rubrikker og underrubrikker (overskrifter og underoverskrifter), så sørg for, at de tæller. Gør dem fængende, sælgende og interessante, så man får lyst til at læse videre. Overskriften er din varedeklaration. Det er den, der skal sælge din historie. Tager vi igen min historie om de tre tekstforfattere, var Århus Stiftstidende måske ikke bidt på krogen, hvis jeg havde givet den følgende overskrift;

“Tre unge tekstforfattere flytter fra Skive til Aarhus”

Den har knap så meget pondus og knap så meget historie og opsigtsvækkende fakta. Sælg din historie – det kan være, at du kan tjene penge på den. Præcis, som TEXTA gjorde. Det gav dem mere end 1.000% mere trafik de efterfølgende dage og et omsætningsboost, som førte til yderligere ansættelser.

Sørg også for, at det bliver let at læse. Det kan godt være, at du ved en hulens masse om dit fagområde, men det er ikke ensbetydende med, at alle andre forstår sig på dine nørdede fagtermer. Skriv i øjenhøjde med dine modtagere. Skriver du til den lokale avis, skal det være let forståeligt og let fordøjeligt for alle. Skriver du til et fagblad, giver det bedre mening at øge lixtallet en smule, så du kommunikerer i øjenhøjde og ikke virker nedsættende. Brug korte og præcise sætninger, overskrifter og underoverskrifter. Særligt, hvis det er til nettet.

Servér pressemeddelelsen på et sølvfad

Gør den klar til trykken. Med billede. Hav citater. Skriv i 3. person, så teksten bare kan smides på nettet eller er klar til næste dags avis. Kan du lette journalisternes arbejde, vil de tage imod det med kyshånd. Det betyder bare, at de kan nå at publiceres endnu flere historier på nettet. Det dur ikke at sende en pressemeddelelse uden et billede. Tag eller få taget et godt billede. Vedhæft gerne flere, så journalisterne selv kan vælge. Leverer du din pressemeddelelse med citater, kan den faktisk lægges online med det samme, og journalisten skal ikke foretage sig yderligere. Gør det derfor nemt at have med at gøre, og kan du få den til at holde sig inden for én A4-side, gør du det mere overskueligt. Det viser også, at du er fokuseret og målrettet.

En pressemeddelelse kan for eksempel så sådan ud:

  • Overskrift
  • Indledning (manchet – denne vil typisk være markeret med fed skrift og være en del af brødteksten)
  • Brødtekst
  • 2-3 underoverskrifter
  • Billede(r) vedhæftet
  • 1-3 citater
  • Kontaktoplysninger på dig.

Tjek den efter i sømmene

Fejl, sjusk og mangler indikerer, at du ikke er seriøs. Hvorfor skal du så tages seriøst? Tjek din pressemeddelelse efter i sømmene for fejl, så den fremstår troværdig. Giv dig selv de optimale betingelser, så du ikke skal sidde at ærgre dig over dumme fejl. Det kan dog også forekomme, at journalisterne redigerer i din artikel, således at den passer til mediet. Der kan ske fejl fra deres side også.

Tag kontakt til pressen

Kender du nogen i pressen, er du bedre stillet end, hvis du ikke kender nogen. Kontakten til pressen er noget af det vigtigste overhovedet, da det kan være svært at få en historie igennem. Det handler om at identificere den eller de journalister, der sidder med det stofområde, som din historie omhandler – og så få dem overbevist om, at den er god nok til at bringe. Derfor er det typisk utroligt givtigt at benytte sig af deciderede PR-bureauer, da de dagligt har kontakt til pressen og forstår at pleje det forhold. Journalisterne lever af at levere historier og er hele tiden på udkig efter nye. Har du et direkte hul igennem, øger du dine chancer betydeligt. Og ved en journalist, at der kommer gode ting fra dig, bliver du også taget seriøst.

Når du sender din pressemeddelelse til en e-mail, bør du følge op på den for at høre, om der er noget, du ellers kan være behjælpelig med. Det er også her, hvor du kan fyre din gode salgstale af. Forklar, hvorfor de skal bringe netop din historie. Det handler altså om at få gode kontakter, som du løbende kan henvende dig til, når du har nogle nyheder, som hele verden skal vide noget om.

Få noget linkjuice ud af det

Det er ved at gå op for de fleste journalister, at det giver din hjemmeside værdi i søgeresultaterne, hvis der er et link til din hjemmeside. Det giver SEO juice. Men du misser 100% af chancer, du ikke tager. Lav et link til din side i artiklen, hvor dit firmanavn bliver nævnt. Eller vær oprigtig. Spørg, om de vil linke til din side. Man får ikke noget, hvis man ikke spørger.

Opsummering

Hvis jeg skal gøre kort status over, hvad den gode pressemeddelelse skal indeholde, kan jeg her nævne:

  • Find en historie, der lever op til de fem nyhedskriterier
  • Skriv målrettet til dine læsere og det medie, du skriver til
  • Hav et klart budskab
  • Gør den indbydende, fængende og let at læse
  • Gør den let at gå til for journalisterne med citater, billeder og kontaktoplysninger
  • Ret den igennem for fejl.

Jeg bliver nødt til igen at understrege, at pressearbejde kræver et nært forhold til pressen, der bliver plejet. Det er ikke nok at udarbejde en rigtig god pressemeddelelse, da det også handler om at kende de rigtige og have de rette kontakter. Gør derfor noget ud af dette arbejde eller etablér et samarbejde nogle PR-folk. Hvis det giver god omtale og penge i kassen, er de penge hurtigt tjent hjem. Det er selvfølgelig billigere og bedre, hvis du kan gøre det selv, og så har du også nemmere adgang til at få dine historier publiceret.

Videnspiloten bag indlægget

Dennis Wormark Larsen

Specialist i content marketing

www.welink.dk

Dennis Wormark Larsen er uddannet journalist og har godt 10 års erfaring med content marketing i DanDomain, Jubii, TV2, og er nu CEO i det digitale marketingbureau WeLink ApS.

Med afsæt i ”content is king”-princippet varetager Dennis en rolle som Content Manager i DanDomain, hvor han bl.a. har været med til at skabe en ny platform, der leverer kvalitets-content om særligt e-commerce.

Videnspiloten bag indlægget

Dennis Wormark Larsen

Specialist i content marketing

www.welink.dk

Dennis Wormark Larsen er uddannet journalist og har godt 10 års erfaring med content marketing i DanDomain, Jubii, TV2, og er nu CEO i det digitale marketingbureau WeLink ApS.

Med afsæt i ”content is king”-princippet varetager Dennis en rolle som Content Manager i DanDomain, hvor han bl.a. har været med til at skabe en ny platform, der leverer kvalitets-content om særligt e-commerce.

Vil du høre mere om, hvordan du laver en god pressemeddelelse?

Du er altid velkommen til at kontakte Dennis Wormark Larsen fra WeLink direkte eller lære dem bedre at kende på deres Videnspilot-profil

Få Kontakt
Se Profil
2017-08-03T13:27:54+00:00