Sådan starter du din egen blog – Undgå de klassiske fejl

Skrevet af: Morten Storgaard | Markedsføring
16.08.2017

Drømmer du om at få din egen blog, eller er du ved at tage tilløb til at lægge en blog på firmahjemmesiden? så læs med her, og bliv godt klædt på til at komme bedst muligt fra start!

Tip #1: Vælg en simpel platform og et godt webhotel

Er du det mindste i tvivl om hvilken platform du skal blogge på, så vælg WordPress. Det bruges af over 30% af alle websites i verden i dag, og der findes et hav af (gratis) guides, videoer osv. som fx. lavegenblog.dk, der kan hjælpe dig på vej, hver gang du sidder fast i et teknisk problem.

Hvis du vil anvende dit eget domæne skal du også finde webhotel og hosting. Der findes et hav af små og billige webhotel- og hostingudbydere, og kvaliteten er svingende. Sørg for at du vælger en af de store spillere som fx. Unoeuro. Du finder det sikkert et par kroner billigere per måned et andet sted, men så får du også næsten helt sikkert problemer med at få det hele til at spille, og ikke mindst med at få fat i supporten.

Alt dette har jeg beskrevet i dette indlæg om webhoteller og hosting, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.

Du kan også tænke helt ud af boksen, og overveje om du skulle prøve at blive blogger på et eksisterende site, i stedet for at starte dit eget site helt fra zero. Planlægger du fx. at starte en modeblog, så er du på vej ind i en ”niche”, med utrolig mange spillere. Så kunne du fx. i stedet tage kontakt til et at de sites, som i forvejen blogger om mode (fx. Katoni), og høre om du kan blive oprettet som blogger hos dem.

På den måde vil du have læsere fra starten, og dermed undgå at skulle skrive (kun) for din mor og tre veninder de første mange måneder.

Tip #2: Sænk kravene for dig selv (i starten!)

I starten handler det primært om, at du skal have noget publiceret på bloggen og få en god rutine om at løbende at lægge noget op. Period.

Jeg kender mange, som har fået købt et godt domæne og sat det hele flot op, og ofte har de faktisk også nået helt til at skrive et indlæg eller to. Men når det så kommer til at trykke ”publish”, så mister de modet, fordi de har meget høje krav til indholdet.

Derfor er det vigtigt at huske, at blogging er personlige holdninger. Dvs. folk kan være uenige i det du skriver, men i sidste ende kan du mene hvad du vil, og du kan til enhver tid opdatere og ændre alt det du vil! Det er helt OK at blive klogere og ændre eller slette indlæg.

Sæt dig en deadline og fortæl den til din ven/kæreste, så der er en person der holder dig op på, at du faktisk får noget publiceret – specielt i starten, indtil du får en oplevelse af at det ikke er så farligt.

Er du stadig lidt nervøs for at trykke ”Publish”, så findes der mange gode muligheder på nettet for at finde en korrekturlæser som fx. texta.dk, som kan rette kommafejl og stavefejl, så du får ro i maven. Det kan især anbefales hvis det du ikke er god til at stave, og skal publisere på en virksomhedsblog.

Bare kom i gang!

Tip #3: Skriv afslappet og ikke stift

De fleste af os lærer at skrive i skolen, hvor vi får indlært en meget akademisk skrivestil, som på mange måder er en dårlig stil at overføre til blogging.

De stile, opgaver og afhandlinger du har skrevet i gymnasiet og universitetet er præget af lange sætninger med et teoretisk afsæt og masser af argumenter og statistikker.

Det kan du starte med at glemme alt om.

Når du blogger er det dine personlige holdninger folk vil høre. Når vi læser på nettet, er vi nemlig tilbøjelige til at klikke videre meget hurtigt, hvis det vi læser ikke fastholder vores opmærksomhed. Så drop de høje lixtal, der er ikke nogen du skal imponere med fremmedord på din blog.

Og husk: Det gør ikke noget at lave mange linjeskift.

Det er OK.

Faktisk en god ide.

🙂

Tip #4: Hvem er målgruppen?

Skal du lave en blog til de besøgende på din netbutik eller på dit arbejde, så sørg for at være helt klar på hvem målgruppen er. Overvej spørgsmål som fx.:

  • Hvor meget ved de forvejen?
  • Hvad ønsker de at høre mere om?
  • Hvilke overvejelser gør de sig før et køb?

Der kan være meget stor forskel på skrivestilen fra site til site, alt efter hvad der sælges på shoppen. Fx. vil du opleve at bloggen på friluftsland.dk har meget fokus på personlige erfaringer med alt fra klatring til telture, mens en mere teknisk webshop som fx. Wattoo.dk, har fokus på tekniske aspekter, som fx. monteringstips til stikkontakter o. lign.

Det giver god mening.

Hvis man søger efter friluftsudstyr, er de fleste på jagt efter gode anbefalinger for at kunne finde vej blandt de mange brands og produkter, mens man hurtigt vil have konkret info, når der er sprunget et vandrør i lejligheden, eller man er i færd med at finde en dims til montering af stikkontakten under vasken.

Tip #5: Når indlægget er publiseret er du kun halvfærdig

Ja du læste rigtigt.

Skal din blog findes og læses af din målgruppe, så er det ikke nok bare at skrive knaldgodt indhold, for det gør alle de andre gode bloggere også. Det er super vigtigt, at du deler dit indhold.

Gør det til en vane at dele det var dine sociale profiler – dvs. som minimum skal alt deles på Facebook og Twitter. Send også en mail til de personer du ved vil have glæde af at læse den, og send den i en mail, til de personer du løbende opsamler til din e-mail liste (hvilket er et emne til et andet indlæg her på Vaekstfokus.dk!). Overvej også hvilke personer du kan spørge om at dele det på deres væg.

Det var de 5 tips. Jeg håber du er blevet klogere, og har mod på at kaste dig ud i blogging-verdenen. Det er sjovt og udfordrende kan jeg love dig for! Held og lykke med projektet!

Videnspiloten bag indlægget

Morten Storgaard

Online marketing specialist

www.mortenstorgaard.com

Morten Storgaard arbejder med rådgivning og sparring hos netbutikker. Fokusområderne er Analytics, SEO og Adwords. Han har selv startet to netbutikker, men arbejder i dag primært som konsulent.

Videnspiloten bag indlægget

Morten Storgaard

Online marketing specialist

www.mortenstorgaard.com

Morten Storgaard arbejder med rådgivning og sparring hos netbutikker. Fokusområderne er Analytics, SEO og Adwords. Han har selv startet to netbutikker, men arbejder i dag primært som konsulent.

Vil du høre mere om, hvordan du starter din egen blog?

Du er altid velkommen til at kontakte Morten Storgaard direkte eller lære ham bedre at kende på hans Videnspilot-profil

Få Kontakt
Se Profil
2017-08-16T22:16:09+00:00