Skal jeg få en investor?

Skrevet af: Rasmus Madsen | Forretningsudvikling
04.05.2017

Engang i mellem hjælper jeg iværksættere med alt fra om idéen er god, til at strømline deres forretning. I denne uge dukkede en sjov case op, som jeg gerne vil fortælle dig mere om! Er du selv i tvivl om du skal have en investor, kan dette blogindlæg være interessant for dig 🙂

Min gode ven, som vi kan kalde Laurits, har i dag et spændende tech startup. I dag tjener de penge nok til at dække de to stiftes løn og virksomhedens udgifter, men der er fx ikke løn til en ny ansat. Virksomheden har bevist, at de har en rigtig god case hvor de har flere hundrede betalende kunder i et snævert marked.

Laurits’ udfordring er ganske normal: ”Skal de få en investor nu?”. Så ville de være i stand til at ansætte en udvikler, måske en markedsføringsstuderende og på den måde vækste virksomheden meget hurtigere. De har jo tydeligvist gang i noget af det helt rigtige, da de rent faktisk tjener penge 🙂

Her er et par af de bullets som jeg snakkede med Laurits om – som du helt sikkert kan bruge i dine overvejelser:

Værdiansættelse/procenter:

Deres virksomhed er måske 3 mio kr. værd lige nu. Hvis de finder den helt rigtige investor vil den i bedste fald være 4 mio kr. værd. Der er selvfølgelig mange forskellige investorer ude i markedet, men en investor vil måske kræve små 20 -25% af virksomheden.

Husk nu at en investor altid vil købe sig ind på hvordan virksomheden klarer sig nu. De vil ikke købe sig ind til en værdi, du tror virksomheden er værd om 1 år!

Udfordringen er nu – kan investoren tjene nok penge på denne investering?

Kan investor tjene nok?

Hvis en professional investor skal hoppe ind i det her projekt, vil personen komme med mellem 600.000 – 1.000.000 kroner. Udfordringen for denne virksomhed er, at den på en god dag ”kun” kan opnå en handelsværdi på 25 – 30 mio. kr., da markedet simpelthen er snævert.

Det muligt at de på sigt finder mange andre veje at tjene penge på, som vil give dem et større marked, men det er på ingen måde bevist overfor en evt. investor. Derfor vil investor have en udfordring.

En professional investor ved godt, at mange af deres investeringer ikke bliver til noget og dem vil de tabe penge på. Specielt tech produkter hvor der sker så meget nyt. Derfor skal en investor tro på, at hans penge kan komme 20-30, ja måske 50 gange igen – før det sjovt at investere. For netop denne investering skal måske dække 9-10 andre investeringer og samtidig give et pænt afkast.

Hvis virksomheden så ”kun” kan sælges for 30 mio. kr. vil en investor altså kun kunne få sin investering 6-7 gange igen, hvilket slet ikke er nok. Derfor vil en investor i sådan et projekt her kræve en langt større andel af virksomheden end ejerne nogensinde vil acceptere.

Husk derfor altid på, om din investor nogensinde kan tjene nok penge på din investering!

Investor vil fokusere på vækst

Det kan både være en kæmpe fordel og en kæmpe ulempe at få en investor ind. Hver eneste investor har sin egen holdning, og Laurits skal fx til at være enig med endnu en person når der laves nye tiltag og skift i forretningsområdet.

Jeg kan ikke skære alle investorer over en kam, men mange af dem vil tænke i vækst – sikkert også i den kortsigtet vækst, så deres investering kan tjene sig hjem.

Derfor er det altid vigtigt, at du tænker meget nøje over, om du og investor vil det samme!

Hvorfor ikke låne pengene?

Mit bedste råd til Laurits er, at han skal låne pengene til at vækste for. Lige i hans tilfælde vil et lån på måske 500,000 være nok til, at de midlertidigt kunne dække omkostningen til de to nye ansatte. Herefter ville virksomheden vækste nok til, at de kunne forsætte, da virksomheden ville kunne tjene nok penge til alle lønningerne – og måske ansætte yderligere et par medarbejdere.

Opsummering:

Lidt opsummering på spørgsmål du skal stille dig selv:
1. Hvad er min virksomhed værd lige nu?
2. Kan investor tjene nok?
3. Er investor enige i vores tanker?
4. Er det smartere at låne pengene?

PS: gå nu ud og spark røv 🙂

Videnspiloten bag indlægget

Rasmus Madsen

Iværksætter og foredragsholder

www.rasmusmadsen.dk

Rasmus Madsen er iværksætter og har gennem tiden startet flere forskellige projekter op – både successer og fiaskoer. Dét har givet ham en enorm værdifuld erfaring og viden, som han i dag har med sig og deler ud af til andre iværksættere. Dette gør han b.la. gennem sine foredrag, men også gennem sin bog ‘Det lille skridt’, som han selv ville ønske han havde læst, dengang han selv begyndte sit eventyr som iværksætter.

Videnspiloten bag indlægget

Rasmus Madsen

Iværksætter og foredragsholder

www.rasmusmadsen.dk

Rasmus Madsen er iværksætter og har gennem tiden startet flere forskellige projekter op – både successer og fiaskoer. Dét har givet ham en enorm værdifuld erfaring og viden, som han i dag har med sig og deler ud af til andre iværksættere. Dette gør han b.la. gennem sine foredrag, men også gennem sin bog ‘Det lille skridt’, som han selv ville ønske han havde læst, dengang han selv begyndte sit eventyr som iværksætter.

Vil du høre mere?

Du er altid velkommen til at kontakte Rasmus Madsen direkte eller lære ham bedre at kende på hans profil.

Få Kontakt
Se Profil
2017-05-04T11:04:39+00:00